Jeg har længe gået og overvejet om jeg skulle åbne lidt mere op omkring mine psykiske udfordringer her på siden. Jeg har altid været åben omkring mine psykiske lidelser når man snakker med mig, men aldrig rigtig her på skrift og på facebook / Instagram. Jeg ved mange syntes det er et tabu, men igen – der er rigtig mange der går rundt og fejler det samme som mig, så hvorfor skal det være et tabu. Jeg ønsker at hvis andre læser med derude og også har problemer, så skal i bare vide at i ikke er alene og der ALTID er hjælp at hente! Og det er ikke pinligt!
Hestene er feks. min redning, uden dem ved jeg ikke hvordan mit liv ville være. Jeg kan ikke forstille mig et liv uden dem. De er min terapi og de betyder alt for mig og min psyke. Men jeg har også mange udfordringer, fordi jeg tit ikke magter de mindste ting. Jeg får derfor heller ikke redet hver dag, selvom det er min drøm. Faktisk kan der gå op til 14 dage – 3 uger imellem at jeg får redet. Heldigvis har jeg søde heste, der sagtens kan tåle at ‘stå stille’, men det gør desværre at formen hos både mig og hesten er svær at holde ved lige.
Jeg har for et par måneder siden fået en ny diagnose udover min angst, depression og min ADHD (ADD) – en diagnose der hedder psykose. Ja, det lyder virkelig voldsomt, men det er det slet ikke. Der findes mange former for psykoser og især psykoser er meget tabulagt, desværre. Jeg blev selv bange og forskrækket da lægen sagde at jeg lider af psykose og det satte tusinde tanker i gang i mig. Jeg er derfor startet på ny medicin, en medicin der gør at jeg har taget på i vægt og desværre får svært ved at tabe mig igen, men jeg kæmper
Medicinen virker, men jeg har stadig mange udfordringer. Blandt andet går min ADHD medicin ind og kæmper imod psykose medicinen og omvendt, så nu skal jeg muligvis starte på noget helt andet ADHD medicin.
Hvordan spænder mine psykiske lidelser ben for min ridning?
Det gør den ved at jeg ikke får trænet det jeg vil. Jeg har STORE drømme, faktisk urealistisk store drømme, fordi min ADHD går ind og gør at jeg får så høje forventninger om mig selv, men desværre kommer angsten og psykosen og spænder ben for dette. Når jeg f.eks. Skal til stævne er jeg lige ved at omkomme af angst. Det er så slemt at det er lige før at det lukker helt ned for systemet og jeg hverken kan hører eller se. Jeg har heldigvis lært meget fra første stævne jeg red til nu, men tro mig – det er ikke sjovt at være til stævne før det er overstået! Og hvorfor så tage til stævne? Jo, for at få overvundet min angst og for at komme tættere på mine drømme og mål.
Nogle dage har jeg svært ved at overskue ting, såsom at ordne stald og alt hvad der ellers hører med når man har hest. Heldigvis har jeg en fantastisk kæreste og en fantastisk veninde, som tager over for mig på mine dårlige dage og en familie der også altid er klar til at hjælpe. Uden deres hjælp ville jeg kører mig selv død i det med at have hest og det er min værste frygt. Mine heste er mit liv.
Jeg kunne skrive en hel roman omkring mine psykiske lidelser, men det er faktisk lidt nervepirrende at skulle dele det med jer, selvom jeg ikke syntes det er noget man skal gemme væk, så nu er der åbnet op for en start og jeg vil helt klart skrive mere om mine diagnoser i fremtiden og også lave opslag når jeg har mine dårlige dage.
Jeg ved nogle vil stemple mig nu, men sådan er det. Diagnoser er ikke noget man selv kan gøre for, og det er helt okay ikke at være normal…for hvad er normal?
Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig.
Tak fordi du læste med 
